Startdato29. maj 2020
Slutdato25. november 2020
Antal støtter8.284
Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Anonym personHaderslev
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Anonym personKøbenhavn
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personHaderslev
E-mail: xxxxxx@xxxx.xx
Anonym personAdressebeskyttelse
E-mail: xxxxxx@xxxx.xxTlf.nr.: xxxxxxxx
Anmærkning fra Folketingets Administration
Folketingets Administration har besluttet at forsyne dette forslag med en anmærkning om forholdet til grundloven.
Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke med det samme afgøre, om et borgerforslag kan det. Så får forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støtteerklæringer.
Reglerne om anmærkninger fremgår af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
På det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af et borgerforslag, kan Folketingets Administration ikke afvise, at muslimsk kalden til bøn i det offentlige rum kan have en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at handlingen er omfattet af retten til at ”dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, 1. led. Samtidig kan Folketingets Administration ikke på det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den nævnte undersøgelse afvise, at den foreslåede indførelse af et generelt forbud mod muslimsk kalden til bøn i det offentlige rum vil kunne gennemføres i dansk ret, idet lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger, jf. § 67, 2. led.
Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:
”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”
I den statsretlige teori er der almindelig enighed om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne på baggrund af deres trosbekendelse med hensyn til den fulde nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder. Der er endvidere enighed om, at udtrykket ”borgerlige og politiske rettigheder” må forstås bredt, og at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er absolut.
Folketingets Administration har ikke på det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af et borgerforslag, kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt forslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70.
Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere, vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.
Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke med det samme afgøre, om et borgerforslag kan det. Så får forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støtteerklæringer.
Reglerne om anmærkninger fremgår af § 11, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
På det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af et borgerforslag, kan Folketingets Administration ikke afvise, at muslimsk kalden til bøn i det offentlige rum kan have en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at handlingen er omfattet af retten til at ”dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, 1. led. Samtidig kan Folketingets Administration ikke på det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den nævnte undersøgelse afvise, at den foreslåede indførelse af et generelt forbud mod muslimsk kalden til bøn i det offentlige rum vil kunne gennemføres i dansk ret, idet lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger, jf. § 67, 2. led.
Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:
”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.”
I den statsretlige teori er der almindelig enighed om, at grundlovens § 70 fastlægger en speciel lighedsgrundsætning, som forbyder forskelsbehandling af borgerne på baggrund af deres trosbekendelse med hensyn til den fulde nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder. Der er endvidere enighed om, at udtrykket ”borgerlige og politiske rettigheder” må forstås bredt, og at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er absolut.
Folketingets Administration har ikke på det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang af et borgerforslag, kunnet nå til en endelig afklaring af, hvorvidt forslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 70.
Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere, vil forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.