Vejledning til hovedstillere

På siden "Opret forslag" kan du klikke på ”Start her”. Så kommer du videre til en side, hvor du bliver bedt om at identificere dig med MitID.

Skriv dine kontaktoplysninger. Systemet tjekker i CPR-registeret, at du har stemmeret til folketingsvalg. Har du ikke det, kan du ikke oprette et borgerforslag.

Du skal nu bekræfte, at du har læst og er indforstået med betingelserne for at bruge ordningen.

Som hovedstiller skal man offentligt stå bag sit forslag, og man kan ikke stille et forslag anonymt. Dit navn, din bopælskommune og din e-mailadresse vil derfor fremgå af borgerforslaget.

Du skal derfor skrive en e-mailadresse, som Folketingets Administration og andre kan bruge til at komme i kontakt med dig.

Det er frivilligt, om du ønsker at skrive dit telefonnummer. Skriver du dit telefonnummer, vil det fremgå offentligt i forbindelse med forslaget.

Når du klikker på ”Skriv forslag”, kommer du videre til en side med en skabelon, hvor du kan skrive dit forslag.

Inden du begynder, kan du have skrevet dit forslag allerede i et tekstbehandlingsprogram, så du kan kopiere teksten ind i skabelonen på hjemmesiden. Du kan naturligvis også bare skrive direkte i skabelonen.

Det er en god idé, at du forinden er blevet enig om indholdet af dit borgerforslag med dine medstillere. Når først forslaget er indleveret, kan du nemlig ikke gå tilbage og rette det eller tilføje noget, hvis dine medstillere f.eks. ikke er helt enige i dine formuleringer eller du har glemt at få noget tekst med.

1. Titel

For det første skal dit forslag have en titel, som højst må bestå af 140 tegn inkl. mellemrum. Titlen er overskriften på dit forslag og skal være kort og dækkende for forslagets indhold. Titlen kommer til at stå flere steder både på borgerforslag.dk og på Folketingets (dokumenter og) hjemmeside, hvis dit forslag kommer til behandling i Folketinget. Vær derfor omhyggelig med ordvalget.

2. Forslagstekst

For det andet skal der være en forslagstekst. Den må højst bestå af 2.000 tegn inkl. mellemrum, og det er her, du beskriver, hvad det konkret er, du foreslår. Forslagsteksten er den tekst, som hovedstiller og medstillere foreslår, at Folketinget skal vedtage. Teksten skal kunne forstås uden bemærkninger, for hvis dit forslag i sidste ende vedtages af Folketinget, er det de formuleringer, der står i forslagsteksten, som gælder.

Det er op til dig som hovedstiller og eventuelt sammen med medstillerne at beslutte, hvad der skal stå i forslagsteksten, og om borgerforslaget skal være meget præcist og detaljeret, eller om der skal gives et større råderum. Et forslag kan f.eks. gå ud på, at en lov skal ændres på en bestemt måde.

Når folketingsmedlemmer skriver beslutningsforslag, er forslagsteksten næsten altid rettet mod en minister eller til hele regeringen. Derfor står der ofte i forslagsteksten, at Folketinget pålægger en minister at gøre noget, f.eks. at ændre reglerne på et område eller i en lov eller at foretage en (anden) nærmere defineret handling.

3. Bemærkninger

For det tredje skal der være nogle bemærkninger til forslaget. Bemærkningerne må højst bestå af 10.000 tegn inkl. mellemrum.

I bemærkningerne begrunder du dit forslag og forklarer f.eks., hvorfor du stiller borgerforslaget, hvilke problemer det skal løse og hvilken effekt du ønsker at opnå med dit forslag. Du kan eventuelt også skrive, hvad det vil koste at gennemføre forslaget.

Bemærkningerne bør formuleres sådan, at de giver et grundlag for, at andre kan vurdere forslagets begrundelse, indhold og forventede virkninger. Det er helt op til dig, hvad du vil skrive, men det er en god idé som det mindste at beskrive, hvorfor du foreslår det, hvad det går ud på, og hvilken effekt du ønsker det skal have.

Når du har skrevet forslaget ind i skabelonen og klikker på ”Gem kladde, og se forslaget”, kommer du til en side, hvor du kan se forslaget i sin helhed, på samme måde som forslaget kommer til at se ud for andre brugere på hjemmesiden. Læs forslaget grundigt igennem.

Hvis du vil rette noget, klik på ”Tilbage og ret”. Det er vigtigt, at du kontrollerer forslaget grundigt på dette stadium. Når du klikker på "Inviter medstillere", kan du nemlig ikke længere ændre forslaget.

Hvis du går væk fra hjemmesiden, efter du er begyndt at skrive dit forslag, men inden du klikker videre til siden, hvor du inviterer dine medstillere, vil systemet automatisk gemme det, du har skrevet, som en kladde.

Kladden bliver gemt i 14 dage. Hvis du inden for de 14 dage logger ind på borgerforslag.dk igen, kommer du til din kladde. Du kan så enten arbejde videre med din kladde eller vælge at slette den og begynde forfra, eventuelt med et helt andet forslag. Det er ikke muligt at gemme mere end én kladde ad gangen pr. person, og det er ikke muligt for andre end dig at se kladden.

Når du er tilfreds med forslaget, klik på ”Inviter medstillere”. Herefter skal du skrive navn og en e-mailadresse på hver af dine medstillere. For at du kan stille et borgerforslag, skal mindst 3 og højst 10 personer stå offentligt bag forslaget sammen med dig. Kravet om medstillere er en del af de regler, som Folketinget har fastlagt for borgerforslagsordningen.

For at være medstiller skal man have stemmeret til folketingsvalg. Herudover er der ikke nogen særlige forpligtelser eller krav forbundet med at være medstiller, men man skal acceptere at fremgå offentligt som medstiller af forslaget med navns nævnelse og bopælskommune og eventuelt kontaktoplysninger. 

På siden, hvor du skal indtaste navn og en e-mailadresse for hver af dine medstillere, er der som udgangspunkt felter til 3 medstillere. Hvis du ønsker at sætte flere medstillere på, så klik på ”Tilføj flere”.

Hvis en eller flere af dine medstillere ikke kan bruge den digitale løsning med MitID, så sæt et flueben i feltet ”Ikkedigital” ved vedkommende. Så får du mulighed for at udskrive en blanket, som medstilleren skal bruge i stedet. Blanketten kan sendes til Folketinget på papir eller pr. e-mail i indscannet form. Blanketten skal være underskrevet af medstilleren.  

På siden, hvor du skriver navne og e-mailadresser på dine medstillere, er der også et felt, hvor du kan skrive en personlig besked til dine medstillere. Din personlige besked kommer ikke til at optræde offentligt nogen steder.

Når du klikker på ”Send forslag til medstillere”, får dine medstillere pr. e-mail tilsendt en invitation til at være medstillere. I e-mailen kan de se forslaget, din personlige besked og et link til borgerforslag.dk, hvor de kan bekræfte, at de vil være medstillere. De skal i den forbindelse identificere sig med MitID, bekræfte, at de har læst forslaget, at de har læst og accepteret samtykkeerklæringen, og at de vil være medstillere af forslaget. Systemet tjekker i CPR-registeret, at de har stemmeret til folketingsvalg. 

Du vil modtage besked pr. e-mail, når dine medstillere digitalt har bekræftet at ville være medstillere.  

Fristen for at acceptere invitationen til at være medstiller er 14 dage. Hvis der ikke er mindst 3 medstillere, der har accepteret inden for fristen, bortfalder dit forslag. Folketinget skal have modtaget den underskrevne blanket fra ikkedigitale medstillere inden udløbet af 14-dagesfristen. Inviterede medstillere, som ikke accepterer invitationen inden tidsfristens udløb, kan ikke senere blive tilføjet som medstiller, af forslaget. 

Hvis dit forslag bortfalder, fordi Folketinget ikke har modtaget accept fra mindst 3 medstillere inden for fristen, må du som hovedstiller gerne forsøge igen med det samme forslag eller et lignende forslag – enten med de samme medstillere eller med andre. Så skal du blot begynde processen forfra. 

Når alle medstillerne har accepteret invitationen, eller når fristen på 14 dage er udløbet og mindst 3 medstillere har accepteret, bliver borgerforslaget automatisk sendt videre til Folketingets Administration. Her bliver forslaget gennemgået for at se efter, at det holder sig inden for de regler, der gælder for borgerforslag.

Hvis Folketingets Administration afviser forslaget, fordi det ikke holder sig inden for reglerne for ordningen, er forslaget bortfaldet. Du og medstillerne vil modtage en kort begrundelse for afvisningen. Der er ikke mulighed for at klage over en afvisning.

Folketingets Administration har ikke mulighed for at redigere i forslaget for f.eks. at fjerne indhold, der strider mod reglerne for ordningen. Hvis der er noget i forslaget, som strider mod reglerne, vil hele forslaget derfor blive afvist – også hvis det kun er en mindre del af forslaget, der er problemer med. Hvis du vil arbejde videre med forslaget, kan du starte helt forfra og oprette et tilrettet forslag.

Folketingets Administration har ikke mulighed for at give en forhåndsgodkendelse af et forslag.

Se reglerne via linket i sideboksen.

Folketingets Administration afviser forslag, der strider mod grundloven eller ikke kan gennemføres inden for grundlovens rammer. I nogle tilfælde kan det imidlertid være uklart ved den første gennemgang af et borgerforslag, om det lader sig endeligt gennemføre inden for grundlovens rammer eller ej. I de tilfælde bliver forslaget ikke afvist. Til gengæld får det en såkaldt anmærkning. Anmærkningen kommer til at stå sammen med forslaget, når det bliver offentliggjort på borgerforslag.dk.

Formålet med anmærkningen er at oplyse eventuelle støttere om, at det er en mulighed for, at forslaget ikke bliver fremsat i Folketinget, selv om det måtte nå op på 50.000 støtteerklæringer. Det hænger sammen med, at der altid vil skulle være et folketingsmedlem, som fremsætter forslaget, for at det kan blive behandlet i Folketinget, og de partier i Folketinget, som står bag ordningen, har tilkendegivet, at de ikke vil påtage sig at fremsætte beslutningsforslag, som ikke kan gennemføres inden for grundlovens rammer.

Hvis et forslag, der har fået en anmærkning, når op på 50.000 støttere, vil Folketingets Administration vurdere forslaget nærmere. Hvis Folketingets Administration herefter når frem til, at forslaget ikke lader sig endeligt gennemføre inden for grundlovens rammer, vil administrationen foreslå Folketingets medlemmer, at forslaget ikke fremsættes i Folketinget som et beslutningsforslag.

Forslaget bliver offentliggjort på borgerforslag.dk, så andre kan se og støtte det i en periode på 180 dage. Hvis forslaget inden for de 180 dage opnår mindst 50.000 støttere kan det blive fremsat i Folketinget.

Hvis forslaget ikke når op på 50.000 støttere inden for de 180 dage, bliver der lukket for nye støttere. Forslaget vil stadig kunne ses på borgerforslag.dk, men vil ikke længere være muligt at støtte det.

Som hovedstiller regnes du og dine medstillere automatisk med som støttere af forslaget. I vil derfor ikke kunne gå ind og støtte dit forslag igen.

Undervejs i perioden vil du få beskeder pr. e-mail om, hvordan indsamlingen forløber, hvis du har valgt det i forbindelse med oprettelsen af dit forslag.

Dit forslag er nu overgået til Folketingets Administration, som gennemgår det igen – eventuelt i dialog med dig. Forslaget overføres til Folketingets skabelon for beslutningsforslag og korrekturlæses. 

Herefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte dit forslag som et beslutningsforslag i Folketinget. Dit forslag bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at det som hovedregel vil være de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag. Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen. Bagefter henvises det til et af Folketingets udvalg. Under udvalgsbehandlingen kan du og dine medstillere f.eks. komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget – og borgere kan skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget f.eks. stille spørgsmål til en minister og holde samråd med en minister om forslagets indhold.

Efter udvalgsbehandlingen kommer beslutningsforslaget til 2. og sidste behandling i Folketingssalen, hvor der stemmes om det og det enten vedtages eller forkastes. Under 2. behandling vil der også blive stemt om eventuelle ændringsforslag, der måtte være kommet frem i løbet af udvalgsbehandlingen. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en folketingsbeslutning ikke er en lov. Den er altså ikke juridisk bindende. I stedet beskriver en folketingsbeslutning noget, som nogen, oftest regeringen, skal handle på. Det kan f.eks. være et pålæg til regeringen om at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold i Folketinget.

​Du bør være opmærksom på, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når op på 50.000 støtteerklæringer, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tiden på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.

Hvis forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter Folketinget er åbnet til det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Men selv hvis forslaget når op på 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.

Du bør i øvrigt være opmærksom på, at borgerforslagsordningen ikke giver noget retskrav på at få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, selv om forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer. Det skyldes, at et forslag kun kan blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det.

De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra mindst 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.