Vejledning til ikkedigitale hovedstillere

Blanketten til en ikkedigital hovedstiller findes i to udgaver. Den ene udgave er beregnet til at udfylde i hånden. Du kan printe den fra borgerforslag.dk eller bede Folketingets Oplysning om at sende den til dig på papir. Hvis du udfylder blanketten i hånden, er det vigtigt, at din håndskrift er letlæselig.

Den anden udgave er beregnet til at downloade og udfylde elektronisk. Bruger du denne udgave af blanketten, kan du bruge et tekstbehandlingsprogram til at tælle antallet af tegn for dig, da der er begrænsninger for, hvor lange teksterne må være. Læs mere under "Sådan skriver du et borgerforslag" nedenfor. Blanketten kan downloades eller udskrives på borgerforslag.dk, uden at du behøver at identificere dig med MitID. Blanketten kan også bestilles hos Folketingets Oplysning på telefon 3337 3338 og e-mail borgerforslag@ft.dk.

Udfyldelse af blanketten
Du skal udfylde blanketten, der består af følgende: Samtykkeerklæring og felter til at indskrive borgerforslaget (titel, forslagstekst, bemærkninger), navn, adresse, cpr-nummer, e-mailadresse, eventuelt telefonnummer og underskrift for hovedstiller og medstillere. Med underskriften bekræfter I, at I har læst og accepteret samtykkeerklæringen.

1. Titel
For det første skal dit forslag have en titel, som må bestå af højst 140 tegn inkl. mellemrum. Titlen er overskriften på dit forslag og skal være kort og dækkende for forslagets indhold. Titlen kommer til at stå flere steder både på borgerforslag.dk og på Folketingets hjemmeside, hvis dit forslag kommer til behandling i Folketinget. Vær derfor omhyggelig med ordvalget.

2. Forslagstekst
For det andet skal der være en forslagstekst. Den må højst bestå af 2.000 tegn inkl. mellemrum, og det er her, du beskriver, hvad det konkret er, du foreslår. Forslagsteksten er den tekst, som hovedstiller og medstillere foreslår, at Folketinget skal vedtage. Teksten skal kunne forstås uden bemærkninger, for hvis Folketinget i sidste ende vedtager dit forslag, er det de formuleringer, der står i forslagsteksten, som gælder.

Det er op til dig som hovedstiller og eventuelt sammen med medstillerne at beslutte, hvad der skal stå i forslagsteksten, og om borgerforslaget skal være meget præcist og detaljeret, eller om der skal gives et større råderum. Et forslag kan f.eks. gå ud på, at en lov skal ændres på en bestemt måde.

Når folketingsmedlemmer skriver et beslutningsforslag, er forslagsteksten næsten altid rettet til en minister eller til hele regeringen. Derfor står der ofte i forslagsteksten, at Folketinget pålægger en minister at gøre noget, f.eks. at ændre reglerne på et område eller i en lov eller at foretage en anden nærmere defineret handling.

3. Bemærkninger
For det tredje skal der være det, som vi kalder bemærkninger til forslaget. Bemærkningerne er en uddybende begrundelse, og de må højst bestå af 10.000 tegn inkl. mellemrum.

I bemærkningerne begrunder du dit forslag og forklarer f.eks., hvorfor du stiller borgerforslaget, hvilke problemer det skal løse, og hvilken effekt du ønsker at opnå med dit forslag. Du kan eventuelt også skrive, hvad det vil koste at gennemføre forslaget.

Bemærkningerne bør formuleres sådan, at de giver et grundlag for, at andre kan vurdere forslagets begrundelse, indhold og forventede virkninger. Det er helt op til dig, hvad du vil skrive, men det er en god idé som det mindste at beskrive, hvorfor du foreslår det, hvad det går ud på, og hvilken effekt du ønsker det skal have.

Læs forslaget grundigt igennem. Det er vigtigt, at du kontrollerer forslaget grundigt, før du sender det til Folketingets Administration. Når forslaget først er indsendt, kan du nemlig ikke længere rette i det.

Husk at tjekke, at blanketten er underskrevet af dig selv og dine medstillere.

Blanketten sendes med posten til

Borgerforslag

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Først kontrollerer vi i Folketingets Administration, at der er mindst tre medstillere, og tjekker i Det Centrale Personregister (CPR-registeret), at hovedstiller og medstillere har stemmeret til folketingsvalg. Herefter indtaster vi borgerforslaget og de kontaktoplysninger, der skal fremgå, på borgerforslag.dk.

Efterfølgende gennemgår vi borgerforslaget for at vurdere, om det holder sig inden for de regler, der gælder for borgerforslag. Hvis vi afviser forslaget, er det bortfaldet. Du og medstillerne vil modtage en kort begrundelse for, at dit forslag er blevet afvist. Der er ikke mulighed for at klage over en afvisning.

Folketingets Administration har ikke mulighed for at redigere i forslaget for f.eks. at fjerne indhold, der strider mod reglerne for ordningen. Hvis der er noget i forslaget, der strider mod reglerne, vil hele forslaget derfor blive afvist – også, hvis det kun gælder en mindre del af forslaget.

Hvis dit forslag bliver afvist, kan du prøve igen med et lignende forslag, hvor du tager højde for det, der har gjort, at dit forslag er blevet afvist.

Et borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens rammer. I nogle tilfælde kan det være uklart ved Folketingets Administrations første gennemgang af et borgerforslag, om forslaget kan gennemføres inden for grundlovens rammer eller ej. I de tilfælde bliver forslaget ikke afvist. I stedet får det en såkaldt anmærkning. Anmærkningen kommer til at stå sammen med forslaget, når det bliver offentliggjort på borgerforslag.dk.

Formålet med anmærkningen er at oplyse eventuelle støttere om, at der er en risiko for, at forslaget ikke bliver fremsat i Folketinget, selv om det måtte få 50.000 støtteerklæringer. Det hænger sammen med, at det altid skal være et folketingsmedlem eller en minister, som fremsætter forslaget, for at det kan blive behandlet i Folketinget. Og de partier i Folketinget, som står bag ordningen, har tilkendegivet, at de ikke vil fremsætte beslutningsforslag, som ikke kan gennemføres inden for grundlovens rammer.

Hvis et forslag, der har fået en anmærkning, får 50.000 støttere, vil Folketingets Administration vurdere forslaget nærmere. Hvis vi herefter når frem til, at forslaget ikke kan gennemføres inden for grundlovens rammer, vil vi foreslå Folketingets medlemmer, at forslaget ikke fremsættes i Folketinget.

Folketingets Administration lægger forslaget ind i Folketingets skabelon for beslutningsforslag og læser korrektur på det. Derefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, om de vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget bliver nemlig ikke automatisk fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støttere. Grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

Som hovedregel er det de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

Dit forslag vil på borgerforslag.dk blive forsynet med et link til det fremsatte beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk, så du og andre kan følge med i den politiske behandling af forslaget i Folketinget.

Beslutningsforslaget behandles så på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag: 

• Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen.
• Så går det videre til behandling i et af Folketingets udvalg. Under udvalgets behandling kan f.eks. hovedstiller og medstillere komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget. Borgere kan også skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget.
• Når udvalget har behandlet forslaget, kommer det til 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

En folketingsbeslutning er ikke en lov og altså ikke juridisk bindende. En folketingsbeslutning beskriver noget, som nogen ‒ oftest regeringen ‒ skal handle på. Det kan f.eks. være et krav til regeringen om at fremsætte et lovforslag i Folketinget, der gennemfører et borgerforslags formål.

Bemærk, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når 50.000 støttere, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tidspunktet på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.

Hvis forslaget f.eks. når 50.000 støtteerklæringer i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter at Folketinget er startet på det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Og selv om forslaget når 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.

Du bør i øvrigt være opmærksom på, at borgerforslagsordningen ikke giver noget retskrav på at få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, selv om borgerforslaget når 50.000 støtteerklæringer. Det skyldes, at et forslag kun kan blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det.

De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.