Vejledning til ikkedigitale medstillere

Som medstiller skal du offentligt stå bag forslaget. Du kan ikke være medstiller anonymt.

Du bør læse forslaget grundigt igennem, inden du accepterer at være medstiller. Du kan ikke redigere i forslagets indhold. Hvis du ikke er helt enig i indholdet, må du derfor beslutte, om du vil acceptere at være medstiller alligevel eller ej.

Hvis du er blevet inviteret af en ikkedigital hovedstiller, skal du udfylde og underskrive medstillerfeltet på hovedstillerens blanket. Hovedstilleren sørger for at sende den udfyldte blanket for et ikkedigtalt borgerforslag til Folketinget.

Hvis du er blevet inviteret af en digital hovedstiller, skal du udfylde og underskrive blanketten. Du skal sende den som fysisk post til Folketinget. Den udfyldte blanket sendes med posten til

Borgerforslag

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Du skal være opmærksom på, at Folketinget skal have modtaget din accept af at være medstiller, senest 14 dage efter at du er blevet inviteret af hovedstilleren.

Når hovedstilleren har fået mindst tre personer til at være medstillere, sender systemet automatisk forslaget til Folketingets Administration. Folketingets Administration vurderer, om forslaget holder sig inden for de regler, der gælder for borgerforslag. Hvis forslaget ikke gør det, afviser Folketingets Administration det, og forslaget bortfalder. Hovedstilleren og medstillerne modtager en kort begrundelse for afvisningen. Der er ikke mulighed for at klage over en afvisning.

 Folketingets Administration har ikke mulighed for at redigere i forslaget for f.eks. at fjerne indhold, der strider mod reglerne for ordningen. Hvis der er noget i forslaget, der strider mod reglerne, vil hele forslaget derfor blive afvist – også, hvis det kun er en mindre del af forslaget, der er problemer med. I givet fald er man velkommen til at forsøge igen med et nyt forslag om samme emne, hvor der tages højde for det, der har ført til, at det første forslag blev afvist. Så skal man blot begynde processen forfra.

Hvis forslaget ikke bliver afvist ved Folketingets Administrations gennemgang, bliver det offentliggjort her på hjemmesiden, så andre kan se og støtte det.

Folketingets Administration lægger forslaget ind i Folketingets skabelon for beslutningsforslag og læser korrektur på det. Derefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, om de vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget bliver nemlig ikke automatisk fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støttere. Grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

Som hovedregel er det de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

Dit forslag vil på borgerforslag.dk blive forsynet med et link til det fremsatte beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk, så du og andre kan følge med i den politiske behandling af forslaget i Folketinget.

Beslutningsforslaget behandles så på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag: 

• Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen.
• Så går det videre til behandling i et af Folketingets udvalg. Under udvalgets behandling kan f.eks. hovedstiller og medstillere komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget. Borgere kan også skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget.
• Når udvalget har behandlet forslaget, kommer det til 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.

En folketingsbeslutning er ikke en lov og altså ikke juridisk bindende. En folketingsbeslutning beskriver noget, som nogen ‒ oftest regeringen ‒ skal handle på. Det kan f.eks. være et krav til regeringen om at fremsætte et lovforslag i Folketinget, der gennemfører et borgerforslags formål.

Bemærk, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når 50.000 støttere, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tidspunktet på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.

Hvis forslaget f.eks. når 50.000 støtteerklæringer i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter at Folketinget er startet på det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Og selv om forslaget når 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.

Du bør i øvrigt være opmærksom på, at borgerforslagsordningen ikke giver noget retskrav på at få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, selv om borgerforslaget når 50.000 støtteerklæringer. Det skyldes, at et forslag kun kan blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det.

De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.