Vejledning til ikkedigitale medstillere

Som medstiller skal du offentligt stå bag forslaget. Du kan ikke være medstiller anonymt.

Du bør læse forslaget grundigt igennem, inden du accepterer at være medstiller. Du kan ikke redigere i forslagets indhold. Hvis du ikke er helt enig i indholdet, må du derfor beslutte, om du vil acceptere at være medstiller alligevel eller ej.

Hvis du er blevet inviteret af en ikkedigital hovedstiller, skal du udfylde og underskrive medstillerfeltet på hovedstillerens blanket. Hovedstilleren sørger for at sende den udfyldte blanket for et ikkedigtalt borgerforslag til Folketinget.

Hvis du er blevet inviteret af en digital hovedstiller, skal du udfylde og underskrive blanketten. Du kan sende den til Folketinget med brev eller scannet og vedhæftet en e-mail. En udfyldt blanket kan sendes til:

Folketinget, Christiansborg

1240 København K

Att.: Borgerforslag

Eller til borgerforslag@ft.dk.

Du skal være opmærksom på, at Folketinget skal have modtaget din accept af at være medstiller, senest 14 dage efter at hovedstilleren har oprettet forslaget.

Når hovedstilleren har fået mindst 3 personer til at være medstillere, sendes forslaget til Folketingets Administration. Folketingets Administration vurderer, om forslaget holder sig inden for de regler, der gælder for borgerforslag. Hvis forslaget ikke gør det, bliver det afvist og bortfalder. Hovedstilleren og medstillerne vil modtage en kort begrundelse for afvisningen.

Folketingets Administration har ikke mulighed for at redigere i forslaget for f.eks. at fjerne indhold, der strider mod reglerne for ordningen. Hvis der er noget i forslaget, som strider mod reglerne, vil hele forslaget derfor blive afvist – også hvis det kun er en mindre del af forslaget, der er problemer med. I givet fald er man velkommen til at forsøge igen med et nyt forslag om samme emne, hvor der tages højde for det, der har ført til, at det første forslag blev afvist. Så skal man blot begynde processen forfra.

Hvis forslaget ikke bliver afvist ved Folketingets Administrations gennemgang, bliver det offentliggjort her på hjemmesiden, så andre kan se og støtte det.

Hvis et forslag når op på 50.000 støttere, overgår det til Folketingets Administration, som gennemgår det igen – eventuelt i dialog med hovedstilleren. Forslaget overføres til Folketingets skabelon for beslutningsforslag og korrekturlæses. 

Herefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslag bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at det som hovedregel vil være de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag. Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen. Bagefter henvises det til et af Folketingets udvalg. Under udvalgsbehandlingen kan hovedstilleren og jer medstillere f.eks. komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget – og borgere kan skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget f.eks. stille spørgsmål til en minister og holde samråd med en minister om forslagets indhold.

Efter udvalgsbehandlingen kommer beslutningsforslaget til 2. og sidste behandling i Folketingssalen, hvor der stemmes om det og det enten vedtages eller forkastes. Under 2. behandling vil der også blive stemt om eventuelle ændringsforslag, der måtte være kommet frem i løbet af udvalgsbehandlingen. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en folketingsbeslutning ikke er en lov. Den er altså ikke juridisk bindende. I stedet beskriver en folketingsbeslutning noget, som nogen, oftest regeringen, skal handle på. Det kan f.eks. være et pålæg til regeringen om at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold i Folketinget.

​Du bør være opmærksom på, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når op på 50.000 støtteerklæringer, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tiden på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.

Hvis forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter Folketinget er åbnet til det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Men selv hvis forslaget når op på 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.

Du bør i øvrigt være opmærksom på, at borgerforslagsordningen ikke giver noget retskrav på at få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, selv om forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer. Det skyldes, at et forslag kun kan blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det.

De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra mindst 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.