Folketingets Administration lægger forslaget ind i Folketingets skabelon for beslutningsforslag og læser korrektur på det. Derefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, om de vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget bliver nemlig ikke automatisk fremsat i Folketinget, selv om det har opnået 50.000 støttere. Grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.
Som hovedregel er det de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.
Dit forslag vil på borgerforslag.dk blive forsynet med et link til det fremsatte beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk, så du og andre kan følge med i den politiske behandling af forslaget i Folketinget.
Beslutningsforslaget behandles så på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag:
- Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen.
- Så går det videre til behandling i et af Folketingets udvalg. Under udvalgets behandling kan f.eks. hovedstiller og medstillere komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget. Borgere kan også skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget.
- Når udvalget har behandlet forslaget, kommer det til 2. og sidste behandling i Folketingssalen. Politikerne stemmer om forslaget og enten vedtager eller forkaster det. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.I nogle tilfælde kan Folketinget også vælge at afslutte behandlingen af borgerforslaget med at afgive en politisk rapport – en beretning. Det vil sige, at det folketingsudvalg, som har behandlet forslaget, præsenterer sine politiske konklusioner i beretningen, og at forslaget ikke kommer til afstemning i Folketingssalen.
En folketingsbeslutning er ikke en lov og altså ikke juridisk bindende. En folketingsbeslutning beskriver noget, som nogen ‒ oftest regeringen ‒ skal handle på. Det kan f.eks. være et krav til regeringen om at fremsætte et lovforslag i Folketinget, der gennemfører et borgerforslags formål.
Bemærk, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når 50.000 støttere, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tidspunktet på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.
Hvis forslaget f.eks. når 50.000 støtteerklæringer i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter at Folketinget er startet på det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Og selv om forslaget når 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.
Du bør i øvrigt være opmærksom på, at borgerforslagsordningen ikke giver noget retskrav på at få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, selv om borgerforslaget når 50.000 støtteerklæringer. Det skyldes, at et forslag kun kan blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det.
De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.