Vejledning til medstillere

Hvis du er blevet inviteret til at være medstiller, har du fået en e-mail fra en hovedstiller af et borgerforslag, der indeholder et link, som du skal bruge til at bekræfte, at du vil være medstiller. Som medstiller skal man offentligt stå bag forslaget, og man kan ikke være medstiller anonymt.

I e-mailen fra hovedstilleren kan du se hele borgerforslaget med titel, forslagstekst og bemærkninger. Det er denne tekst, som kommer til at fremgå offentligt på borgerforslag.dk i forbindelse med dit navn og dine kontaktoplysninger, hvis du accepterer at være medstiller, så læs forslaget grundigt. Du kan ikke redigere i forslagets indhold eller foreslå ændringer. Hvis du ikke er helt enig i indholdet, må du derfor beslutte, om du vil acceptere at være medstiller alligevel eller ej.

I e-mailen kan der også være en personlig besked fra hovedstilleren til dig og de andre medstillere. Den personlige besked er kun til jer og kommer ikke til at kunne ses offentligt nogen steder.

Senest 14 dage efter hovedstilleren har stillet forslaget, skal du acceptere at være medstiller. Du kan ikke senere blive tilføjet som medstiller af forslaget. Hvis Folketinget ikke har modtaget accept fra mindst 3 medstillere inden for de 14 dage, bortfalder forslaget. Hovedstilleren og eventuelle medstillere får besked om, at forslaget er bortfaldet.

Hvis du vil være medstiller af forslaget, klik på ”Bliv medstiller” nederst i e-mailen, hvor du også finder en kort vejledning til, hvordan du kommer videre.

Når du på borgerforslag.dk vælger ”Godkend, at du er medstiller”, bliver du bedt om at identificere dig med MitID. 

Herefter skal du indtaste en e-mailadresse, som Folketingets Administration og andre kan bruge til at komme i kontakt med dig. Du kan også vælge at indtaste dit telefonnummer, det er frivilligt. Indtaster du dit telefonnummer, vil det fremgå offentligt i forbindelse med forslaget.

Systemet tjekker i CPR-registeret, at du har stemmeret til folketingsvalg. Har du ikke det, kan du ikke være medstiller af et borgerforslag.

Du skal også bekræfte, at du har læst forslaget, og acceptere at fremgå offentligt som medstiller af forslaget sammen med hovedstilleren. Du bør være opmærksom på, at du ikke kan trække din accept af at være medstiller af et forslag tilbage igen, når du én gang har givet den.

Hovedstilleren og medstillerne regnes automatisk med som støttere af forslaget. Du vil derfor ikke som medstiller kunne gå ind og støtte forslaget igen.

Hvis et forslag når op på 50.000 støttere, overgår det til Folketingets Administration, som gennemgår det igen – eventuelt i dialog med hovedstilleren. Forslaget overføres til Folketingets skabelon for beslutningsforslag og korrekturlæses. 

Herefter skal partierne i Folketinget tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget. Forslag bliver ikke automatisk fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 støttere. Det skyldes, at grundloven siger, at det kun er medlemmer af Folketinget og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget. Forventningen er, at det som hovedregel vil være de politiske ordførere fra de partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der i fællesskab fremsætter forslaget.

Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag. Først drøftes det ved 1. behandling i Folketingssalen. Bagefter henvises det til et af Folketingets udvalg. Under udvalgsbehandlingen kan hovedstilleren og jer medstillere f.eks. komme i foretræde – altså komme til et møde med udvalget – og borgere kan skrive til udvalget om deres synspunkter om forslaget. Under udvalgsbehandlingen kan udvalget f.eks. stille spørgsmål til en minister og holde samråd med en minister om forslagets indhold.

Efter udvalgsbehandlingen kommer beslutningsforslaget til 2. og sidste behandling i Folketingssalen, hvor der stemmes om det og det enten vedtages eller forkastes. Under 2. behandling vil der også blive stemt om eventuelle ændringsforslag, der måtte være kommet frem i løbet af udvalgsbehandlingen. Hvis beslutningsforslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en folketingsbeslutning ikke er en lov. Den er altså ikke juridisk bindende. I stedet beskriver en folketingsbeslutning noget, som nogen, oftest regeringen, skal handle på. Det kan f.eks. være et pålæg til regeringen om at fremsætte et lovforslag med et bestemt indhold i Folketinget.

​Du bør være opmærksom på, at der kan gå en vis tid, fra et forslag når op på 50.000 støtteerklæringer, til det bliver fremsat i Folketinget. Hvor længe der går, vil især afhænge af tiden på året og Folketingets almindelige planlægning af sit arbejde.

Hvis forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer i løbet af Folketingets mødefri sommerperiode, kan det tidligst forventes fremsat, efter Folketinget er åbnet til det nye folketingsår i begyndelsen af oktober. Men selv hvis forslaget når op på 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af foråret, kan det ske, at det først bliver behandlet i Folketinget i det nye folketingsår. Det skyldes, at der ofte er meget travlt i Folketinget om foråret.

Du bør i øvrigt være opmærksom på, at borgerforslagsordningen ikke giver noget retskrav på at få fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, selv om forslaget når op på 50.000 støtteerklæringer. Det skyldes, at et forslag kun kan blive fremsat i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister er villig til at fremsætte det.

De partier, der står bag borgerforslagsordningen, har dog tilkendegivet, at de vil medvirke til, at forslag, der opnår tilslutning fra mindst 50.000 borgere, bliver fremsat i Folketinget.